Skotland - fredag den 8. september 2017

Til Edinburgh

Tilbage

Optakten til turen er ikke den allerbedste. Mit humør har ikke været helt på toppen i en periode og tankemylderet florerer i bedste velgående. Arbejdsmæssigt har der været travlhed i et stykke tid og det var en kamp, at nå i mål med et par vigtige opgaver, før jeg kunne tillade mig at holde ferie.

Men nu er vi her. 3 voksne herrer mødes på banegården i Fredericia, forventningsfulde og glade. I et ikke særligt fyldt tog, går det planmæssigt mod København, mens vi nyder en øl og en dram.

I lufthavnen finder vi en Irsk pub, der gerne vil servere os en burger til aftensmad, hvis vi vil vente 40 minutter på maden. Vi har god tid, så det er ikke et problem.

Efter et par timers venten i lufthavnen, får vi langt om længe sat en gate på vores fly. Ryanair betaler ikke unødigt, for at få centrale gates, så alle passagererne må ud på en længere vandring til en F-gate, som jeg ikke har besøgt før.

Med en times forsinkelse, bliver vi endelig kaldt ud til flyet. Jørn har sørget for priority udgangen til os, så vi står sørme forrest, til at komme ombord. Så kan vi stå og kigge på alle dem, som pænt må vente, med at komme ombord (og tænke, at i den kø står jeg normalt selv).

Vi bliver pakket som burhøns med alt for lidt plads til benene, sæder, der ikke kan skubbes bagud, så det er til at finde en behagelig sovestilling og luften er elendig tør. Sådan kender vi jo Ryanair. Ikke meget luksus over det - men det er billigt :)

Langt om længe ankommer vi til Edinburgh og her er kl. blevet godt 23. Efter en større kø ved paskontrollen, når vi frem til vores bagage og Mr. Pedersen kan starte sit rejseselskab op. Vi skal overnatte på Hilton Edinburgh Airport, ca. 500 meter fra lufthavnen.

I hotellets lobby/bar nyder vi vores første pint, mens vi beundrer en større gruppe indiske kvinder (med børn), der er klædt i festlige farver. De er åbenbart på vej til en fest. Sjovt tidspunkt, for vi har rundet midnat i lokaltid - dvs. kl. et i Danmark.

Kl. halv to overmander trætheden os og vi finder vores værelse med 2 dobbeltsenge. De er nu kære, at se på - Jan og Jørn, når de kravler under dobbeltdynen :)

Natten byder på en konstant konkurrence om, hvem der kan snorke højest. Jeg har ikke en chance, men jeg har et hemmeligt våben: Jeg hoster højlydt. Det vækker ikke jubel :)